Område

Nyborg er en by på Østfyn med 16.000 indbyggere, hvilket gør den til den 3. største by på Fyn. I Nyborg finder du Nordens ældste kongeborg samt Danmarks ældste friluftsteater. Med andre ord, er Nyborg en hyggelig by, hvor du finder det du har behov for.

Området er kendetegnet ved at være et børnevenligt kvarter nær legepladser og med kort afstand til skole og børnehave. Der er kort afstand til bymidten, vand , naturen, indkøbsmuligheder og motorvejen kan nås inden for få minutter. 

Transportmulighederne i Nyborg er gode og indkøb, og kørsel til daginstitutioner og skoler kan klares på cykel. Odense kan nås indenfor kort afstand med bil eller tog. København ligger også indenfor rimelig pendlerafstand i enten bil eller med offentlig transportmiddel.

Nyborg er en gammel købstad med mange hyggelige handelsgader og med flere historiske og kulturelle seværdigheder, heriblandt Nyborg slot. Slottet blev opført i 1100-tallet og pryder midtbyen sammen med byens nyrenoverede vandtårn fra 1899. Nyborg byder på mange faciliteter og anlæg til fritids– og idrætsaktiviteter. Kommunen er rig på grønne arealer og en smuk og afvekslende natur. Nyborgs strande er blandt landets bedste med udsigt til Storebæltsbroen og med gode muligheder for vandsport. Derudover har Nyborg en yderst velbesøgt lystbådehavn ganske få meter fra midtbyen.

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies